Foredrag – forældremødre

“Hvis ikke skæld-ud, hvad så”?

Det absolut mest populære foredrag, der giver holdbare alternativer til skæld-ud og viser nye veje at gå, så hverdagen bliver lettere og sjovere.

  • Hvordan får vi børnene til at lytte efter?
  • Hvordan får vi børnene til at samarbejde?
  • Hvordan får vi børnene til at respektere os?

Der er facts om barnets udvikling, herunder hjernen. Det er med til at give indblik i hvor meget man reelt kan forvente og forlange af det lille barn. Men der er også masser af forslag og eksempler fra hverdagen, og masser af input til at behandle børn værdigt samtidig med at man som forældre har lederskabet i familiens flok.

7 genveje til at undgå skæld-ud og få hverdagen til at flyde med mere kærlighed og guidance istedet for surhed og råb!

2 times aktivt foredrag med små øvelser og refleksioner undervejs.

Pris: 9.500 kr (+moms)

“Kunsten af sætte kærlige grænser”

Når børn ikke kan mærke forældrene og deres grænser, giver det ofte utryghed. Og de går på “Grænse-jagt”.  I vores iver for at være anerkendende og ikke skælde-ud er der mange af os, der lige så stille og roligt kan komme til at slippe grænserne.

Men hvordan sætter man grænser på en gode måde, så de rent faktisk virker? Og kan man både sætte grænser og være anerkendende samtidig?

På foredraget går vi i dybden med:

  • Hvordan man anerkender, når man synes ens barn er “krop-umulig”
  • Hvordan man rummer følelser og får sat kærlige grænser undervejs
  • Hvordan man tager lederskab uden at spørge ens børn til råds om alt
  • Hvordan vi undgår at forhandle eller forklare (for) meget
  • Hvordan vi sætter  grænser så børnene respekterer dem og lære at holde dem

2 timers aktivt foredrag med refleksioner og små øvelser undervejs.

Pris kr. 9.500 (+ moms)

“Forstår din 1-3 årig – lidt bedre!”

Et foredrag om “trodsalderen”

Foredrag for de 1-3 åriges forældre

  • Savner du input til, hvordan du håndterer dit lille barn, hvis favoritord er ”NEJ”?
  • Bliver du frustreret, når poden kaster sig i jorden og slet ikke hører efter?
  • Vil du gerne lære dit barn at forstå grænser, men ved ikke helt, hvordan du skal gøre?

Igennem 2 timer guider Rikke Winckler dig til at få større indsigt i dit barns udvikling, og du får konkrete input til, hvad du kan gøre i helt almindelige dagligdagssituationer. F.eks. når dit barn synes, at koppen har den forkerte farve, når bollen skulle være skåret på en anden måde, når han/hun nedsmelter over at få et nej i Fætter BR, ikke vil have tænderne børstet, have tøj på, skiftet ble osv. Og måske endda sparker, bider eller slår ud efter dig.

Ved foredraget får du viden om:

  • Hvordan små børn ”virker” rent hjernemæssigt.
  • Hvordan du får dit barn til at samarbejde mere.
  • Hvordan du kan rumme følelser og protester, men samtidig sætte kærlige grænser.

Kort sagt går du hjem med indsigter og viden, der kaster lys over, hvorfor små børn reagerer, som de gør og hvordan du bedst navigerer jer igennem de uundgåelige konflikter ved at guide og vise vejen fremfor at skælde ud.

Det perfekte foredrag til vuggestuer & Dagplejer

2  timers aktivt foredrag med refleksioner & små øvelser undervejs.

Pris 9.500 kr. + moms.

“Babytegn”

At lære sig selv og sit barn babytegn og opleve, at man pludselig kan “snakke” sammen længe før barnet ellers kan udtale ordene, er så stor en fornøjelse at alle burde prøve det. På dette foredrag får forældrene en grundig indføring i hvad Babytegn er og hvordan de bedst kommer i gang.

2 times oplæg 9.500 kr. (+ moms)

Hvad siger tidligere deltagere

“Det var et meget indsigtsfuld og lærerigt foredrag, hvor der var fokus på den ”kærlige grænsesætning og connection”. Midt i en travl hverdag er det godt med helt konkrete ord, sætninger eller billeder, der samler det til noget håndterbart og brugbart. Jeg kan som leder, pædagog og forælder varmt anbefale Rikke til en inspirerende aften, hvor man går hjem med ny viden, en brugt lattermuskel samt anvisninger på hvordan man handler anerkendende og sætter kærlige grænser.”

Pia Eilers

Leder, børnehuset Fuglemosen, Brøndby

“Vi har haft Rikke Winckler til en ”Drop skæld ud” aften i vores dagtilbud. Det var en rigtig givtig og spændende aften, med en del aha`er som skabte eftertænksomhed – og fortalt på en humoristisk måde!
Vi havde inviteret forældrene til denne aften, og samtidig slog vi det sammen med et personalemøde, så personalet også fik glæde af Rikkes fine perspektiver på, hvorfor vi ikke behøver at skælde ud.
Vi kan nu bruge det i vores hverdag i dialog med forældrene, og også i sparring med hinanden som personale, til at få den bedst mulige kommunikation med børnene, så de gerne vil samarbejde med os voksne!!”

Sussi Kring

Daglig pædagogisk leder, Børnehuset Cirklen

“Rikkes foredrag er fantastisk inspirerende, både for personale og for forældre. Vi inviterede Rikke sidste år, hvor hun fortalte om hjerneudviklingen hos børn og dennes betydning for kommunikation med børn. Det var en stor succes; både personale og forældre gik hjem med en følelse af at have fået bedre værktøjer til at arbejde med anerkendelse. Successen gjorde, at vi valgte at invitere Rikke igen. Denne gang handlede foredraget om søskendeforhold og børns & spisning og endnu en gang gik vi alle hjem inspirerede og motiverede. Rikke er jordnær og formidler hendes budskaber, så alle forstår dem og ikke mindst, så alle går hjem med en følelse af, at man sagtens kan ændre en eller to mindre hensigtsmæssige vaner i familien :-)”

Siham Begum

Leder, Verdens Børn, København & Farum

“Rikke Winckler – der bl.a. har undervist alle vores dagplejere i Babytegn, som en del af Dagplejens sprogarbejde – gjorde os klogere på, hvad der sker og ikke sker på øverste etage hos vores små guldklumper. Det var en oplevelse udover hvad man kunne forvente – med humor, selvironi og en unik tilstedeværelse fik vi en indføring i børnelogikken. En af forældrene skrev efterfølgende: ”Inspireret og opløftet gik jeg hjem efter at have lyttet til Rikke Wincklers foredrag på Generalforsamlingen. Med humor og ingen løftede pegefingre videregav hun masser af gode fif til en bedre hverdag med færre konflikter med de skønne og (frygteligt) selvstændige små væsener.”

Karin Werner Andreasen

Dagplejeleder, Faxe kommune

“Rikkes foredrag ”Hvis ikke skæld ud, hvad så?” er humoristisk, klogt og omsorgsfuldt. Det er fyldt med knivskarpe betragtninger og letgenkendelige eksempler fra hverdagen. Foredraget bygger blandt andet på viden om, hvordan børns hjerner udvikler sig og er samtidig krydret med gode, lavpraktiske råd – lige til at omsætte i en travl børnefamilie.”

Tanja Espersen,

Formidler, Varde Bibliotek

“Rikke Winckler har med humor og alvor inspireret både personale og forældre til at reflektere over forældrerollen og kom med rigtig mange værktøjer til hverdagens små udfordringer med små børn. Mange forældre er i ugerne efter foredraget kommet ned i vuggestuen og fortalt, at de har prøvet Rikkes fif… Og at det virker!.”

Louise Jeppesen

Leder, Sct. Georggårdens Vuggestue, Holte

“Aldrig har jeg mærket og set så mange aktive forældre til forældremødet i dagplejen som foredraget med Rikke Winckler. Et utroligt enkelt oplæg fyldt med engagement og humor. Og genkendeligt for alle der står med ansvar for små børn. Dagen efter mødet var forældrene allerede i gang med afprøvningen af de nye fif, og de virkede.”

Ulla Hansen

Dagplejeleder, Brønshøj/Vanløse, København

“Min veninde og jeg var så heldige at høre dig i Hedensted for nyligt. Vi var begge lidt spændte på om det ville give os noget vi kunne bruge, men jøsses hvor blev vi overraskede! Det var jo os du beskrev så fint med billeder på vi skælder jo ud…. Meget endda . Det var den vildeste øjenåbner med de to hjernehalvdele. Allerede dagen efter gjorde vi allerede brug af de redskaber vi fik med hjem. Rugbrødsmadden og sutskoene kan pludselig tale 😀 Tak til dig, har anbefalet det til alle mødre i mit netværk. Følger dig med glæde på fb, og håber der kommer flere gode foredrag i fremtiden.”

Anne-Sofie Vig

Forælder, om "Hvis ikke skæld-ud, hvad så?"

“Tusind tak for et dejligt foredrag i Århus (Hvis ikke skæld-ud, hva så?). Jeg har allerede anvendt dine metoder/fif med stor succes. Det har været så fedt at komme positivt ud af en konflikt i stedet for at være den sure mor :- ) Og dagen efter dit foredrag fik jeg min datter lokket i et par bukser så let som ingenting med hjælp fra talebamsen. Men helt ærligt, Rikke, efter at have været til dit foredrag har det været minimalt med konflikter herhjemme, og når vi har dem, så slutter de meget hurtigt. Vi har virkelig “dyrket” konflikterne før, snakket og hældt mere benzin på bålet – det gør vi ikke længere – det er en øjenåbner og SÅ befriende.”

Merete Højgaard

Forælder

“Jeg vil bare lige vende tilbage og sige tak for en dejlig og inspirerende aften i dit selskab. Jeg har fået så meget positiv respons at jeg slet ikke kan få armene ned af begejstring. Både personale og forældre har fået lige præcis det lille hint eller spark bag i til at finde nye veje til at tackle og møde konflikter i hverdagen med ”vores” skønne unger. Så energien bobler i Enigheden og mange små familier. Så kæmpe tak for dig, din personlighed og jordnærhed, håber at vores veje krydses igen :-D”

Eva Lykke Paulsen

Pædagogisk Leder, Enighedens børnehus, København

“På vegne af Børnehusets forældre og personale, vil jeg hermed give Rikke Winckler de varmeste anbefalinger. Rikke fanger dig – fanger dig lige dér, hvor du er. Med stor forståelse, faglig viden, empati, varme og humor får ALLE et velment spark bagi under Rikkes foredrag ”Hvis ikke skældud, hvad så”. Rikke serverer en stor flot buket af jordnære og konkrete ideer – lige til at implementere både i hjemmet såvel som i børnehuset. Vi fik et fællessprog, forældre og personale imellem. Ligeledes en fælles forståelse og refleksionsgrundlag til det fremtidige samarbejde. Vigtigst af alt er Rikkes selskab garant for, at vi alle blev bedre voksne for vores og hinandens børn. På sikkert gensyn.”

Pernille Dam Marcussen

Leder, Børnehuset Gedsted

“Vi har oplevet Rikke Winckler som en foredragsholder, der er meget levende og inddragende, og som formår at afpasse niveau og sprog efter målgruppen, som var en bred forsamling af fagprofessionelle og forældre. Hun var i høj grad med til at bibringe rummet energi og dynamik og fastholdte opmærksomheden hos tilhørende fra start til slut på en hverdagsaften. Efterfølgende har vi modtaget flere positive tilbagemeldinger. Alt i alt et meget lærerigt, brugbart og morsomt foredrag, hvor alle fik noget med hjem, så tak for en dejlig aften.”

Finn Abrahamsen

Leder, Børnehuset Spiloppen, Hedensted