Foredrag


Forstå din 1-3 årig – lidt bedre! – Et foredrag om “trodsalderen”

Foredrag for de 1-3 åriges forældre

  • Savner du input til, hvordan du håndterer dit lille barn, hvis favoritord er ”NEJ”?
  • Bliver du frustreret, når poden kaster sig i jorden og slet ikke hører efter?
  • Vil du gerne lære dit barn at forstå grænser, men ved ikke helt, hvordan du skal gøre?

Igennem 2 timer guider Rikke Winckler dig til at få større indsigt i dit barns udvikling, og du får konkrete input til, hvad du kan gøre i helt almindelige dagligdagssituationer. F.eks. når dit barn synes, at koppen har den forkerte farve, når bollen skulle være skåret på en anden måde, når han/hun nedsmelter over at få et nej i Fætter BR, ikke vil have tænderne børstet, have tøj på, skiftet ble osv. Og måske endda sparker, bider eller slår ud efter dig.

Ved foredraget får du viden om:

  • Hvordan små børn ”virker” rent hjernemæssigt.
  • Hvordan du får dit barn til at samarbejde mere.
  • Hvordan du kan rumme følelser og protester, men samtidig sætte kærlige grænser.

Kort sagt går du hjem med indsigter og viden, der kaster lys over, hvorfor små børn reagerer, som de gør og hvordan du bedst navigerer jer igennem de uundgåelige konflikter ved at guide og vise vejen fremfor at skælde ud.

Det perfekte foredrag til vuggestuer & Dagplejer.
2  timers aktivt foredrag med refleksioner & små øvelser undervejs.

“Hvis ikke skæld-ud, hvad så”?

Mange synes ikke, at “man” skal skælde-ud, men falder alligevel i gang på gang. For mange af os ved dybest set ikke, hvad det er vi skal gøre i stedet.

Måske lister vi ind og kigger på vores sovende barn og tænker ”i morgen gør jeg det bedre” – ”i morgen råber jeg ikke”.

Men næste dag bliver vi igen fanget i frustrationer og ved ikke:

  • Hvordan får vi børnene til at lytte efter?
  • Hvordan får vi børnene til at samarbejde?
  • Hvordan får vi børnene til at respektere os?

På dette 2 timers foredrag får du 7 konkrete bud på, hvad du kan gøre i stedet for at skælde ud, samtidig med, at DU bevarer  lederskabet i familien. For jov, børn skal opdrages!

Du går fra foredraget med helt konkret viden om, hvad du kan gøre i stedet for at skælde-ud – ting der er nemme at gå til, og som gør hverdagen nemmere og sjovere.

Foredraget henvender sig til de 2-8 åriges forældre.

Tilmelding er bindende, beløbet refunderes ikke.