Jeg har netop gennemført Opdragelse med hjertet, og det har været en af de mest betydningsfulde investeringer, jeg har gjort for både mig selv og mine to børn. Jeg gik ind til kurset med en opdragelsesstil, hvor konsekvenser fyldte mere end jeg egentlig ønskede, og hvor jeg ofte sad tilbage med følelsen af, at jeg ikke helt ramte det nærende forældreskab, jeg gerne ville praktisere.

Allerede efter den første uge oplevede jeg en markant forskel i stemningen derhjemme. Det var næsten som om vi alle tre sænkede skuldrene på samme tid. Børnene blev mere samarbejdsvillige, mere åbne, og mit eget nervesystem faldt til ro — og det smittede direkte af på dem. Det var som at blive mindet om, at relationer skabes i den energi, vi møder hinanden med.

Det, der især gør kurset trygt, er måden det er bygget op på. Der er ingen løftede pegefingre, ingen skam, ingen “du burde have vidst bedre”-stemning. Tværtimod bliver man holdt i hånden på en måde, der giver plads til fejl og personlig udvikling. Jeg har aldrig på noget tidspunkt følt mig forkert — kun støttet.

Der er stadig dage, hvor bevidstheden falder, og hvor jeg lander tilbage i gamle mønstre. Men forskellen er, at børnene nu reagerer på en måde, der blidt minder mig om, hvad vi har lært sammen. Kurset har gjort os så forbundne, at jeg mærker det med det samme, når jeg bevæger mig væk fra de nye retninger.

At have ubegrænset adgang til materialet gør en større forskel, end jeg havde regnet med. Når hverdagen kører med høj fart, og gamle vaner sniger sig ind, kan jeg hoppe tilbage i en lektion, få ro på og genfinde den retning, der virker for os.

Hvis du overvejer kurset, så er min oplevelse helt kort denne: Det er ikke et sæt regler. Det er en forståelse. En måde at bringe ro ind i familien, uden skam og uden at føle sig forkert. Det er et sted, hvor man kan lære, udvikle og genopdage sit forældreskab på en måde, der føles ægte og nærværende.

For os har det ændret dynamikken derhjemme på bare få uger — og det er kun begyndelsen.