Jeg vil ønske for alle forældre og folk som arbejder med børn, at de vil give sig selv og børnene den gave det er at tage kurset.
På “Opdragelse med hjertet” deler Rikke Winckler på fineste vis baggrunden for børns opførsel (på en måde, der giver mening), som for mig har lagt et nyt fundament i forståelsen for mine børn. Jeg ser dem meget bedre nu.
Jeg har fået masser af værktøjer som jeg kan bruge til at støtte processen, og har sat mig en ny retning med mere venlighed som grundtone – overfor mine børn, og overfor mig selv som mor. Egenomsorg er nemlig også en del af kurset, som understøttes af daglige meditationer, der for mig har gjort en kæmpe forskel.
Jeg har ladet mig inspirere af andre måder at gøre tingene på og har langt om længe fået løst en årelang udfordring med at børste tænder på vores 5-årige søn om aftenen.
Dét i sig selv har været hele kurset værd.
Tusind tak!