Nøglen til dit temperament har været en stor støtte i min rejse mod at begynde at forstå mig selv, og særligt til at forstå mine egne reaktioner i samspillet med mine børn.
Det har givet mig en masse redskaber i værktøjskassen, og modet til at kigge indad for at skabe bedre forudsætninger når hverdagens udfordringer banker på.
Det har været givende at kunne arbejde i gruppe og kunne spejle og se, at jeg ikke er alene med følelsen af utilstrækkelighed og afmagt.
Det har også været en støttende og motiverende oplevelse, at se mennesker man i udgangspunktet ikke kender dele ud af dem selv og heppe på hinanden.
Rikke har hele vejen igennem skabt de teoretiske rammer, som har givet kursisterne mulighed for at blomstre. Og med hendes rolige og forstående væsen har hun sparket relevante betragtninger ind når der har været brug for større perspektiv.
Det har været et godt forløb – og jeg glæder mig til at få følelsen af at værktøjerne sidder på rygraden.