FOREDRAG

Hvad siger andre om foredrag med
Rikke Winckler

Det siger kunderne om foredrag …

Rikkes foredrag tager forældrenes sårbarhed og følelser alvorligt

Vi havde inviteret Rikke til vores forældrecafé, hvor medarbejdere med småbørn deltager. Allerede fra starten formåede Rikke at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor deltagerne turde dele deres personlige oplevelser.

Rikkes foredrag er praksisnært, fyldt med relevante eksempler og tager forældrenes sårbarhed og følelser alvorligt – uden på noget tidspunkt at bedømme dem. Hun formår på fin vis at kombinere teoretisk viden med sine mange års erfaring i arbejdet med småbørn.

Jeg kan varmt anbefale Rikke, hvis man ønsker at give sine medarbejdere konkrete værktøjer og indsigter, der gør det lettere at finde ro og balance både i rollen som forælder og som medarbejder.

Anna Miller
Senior HR Rådgiver, DLA Piper Denmark

Formidling fyldt med humor og varme

Det helt særlige ved Rikkes foredrag er, at hun beskriver typiske hverdagssituationer fra livet med små børn, som alle kan nikke genkendende til.

Og da også formidlingen er fyldt med humor og varme, kan man sammen grine, samtidig med, at man bliver klogere og får en masse fif. Både forældre og personale fik mange gode indsigter og helt konkrete værktøjer med sig.

En god og inspirerende aften, som varmt kan anbefales.

Eva Ann Bergliot
Vuggestuen Garantien

Tak for en både inspirerende og humoristisk aften

Både forældre og personale fik opdateret deres viden omkring de små børns hjerner og store følelser – og ikke mindst værktøjer til at håndtere dem.

Vi har fået mange positive og begejstrede tilbagemeldinger. Kan varmt anbefales

Merete Winther
Pædagogisk leder, Frederiksberg Dagpleje

En god og inspirerende aften

Vi havde en god og inspirerende aften med Rikke som foredragsholder.

Rikkes praksis-eksempler var med til at gøre oplægget nærværende for forældrene ligesom budskaberne blev formidlet i en humoristisk tone, som stadigvæk gav god anledning til refleksion.

Dorte Kristiansen
Leder i Børnehuset i Vallerød

Det var et meget indsigtsfuld og lærerigt foredrag

Der var fokus på den ”kærlige grænsesætning og connection. Midt i en travl hverdag er det godt med helt konkrete ord, sætninger eller billeder, der samler det til noget håndterbart og brugbart. Jeg kan som leder, pædagog og forælder varmt anbefale Rikke til en inspirerende aften.

Pia Eilers
Leder, børnehuset Fuglemosen, Brøndby

Rikke er utrolig inspirerende og taler direkte ud af posen

Rikke er utrolig inspirerende og taler direkte ud af posen Folk var meget aktive til foredraget. Rikke er god til og inddrage hendes deltagere, så man får svar på sine problemstillinger.

Anne Kruse
AOF center Odense

Successen gjorde, at vi valgte at invitere Rikke igen

Det var en stor succes; både personale og forældre gik hjem med en følelse af at have fået bedre værktøjer til at arbejde med anerkendelse. Successen gjorde, at vi valgte at invitere Rikke igen.

Siham Begum
Leder, Verdens Børn, København & Farum

Rikke Winckler var en kærlig og vigtig stemme i ForældreForum

Rikke Winckler gav et inspirerende og enormt relevant oplæg i ForældreForum i Emdrup Kirke. Med stærk faglighed og livsnære eksempler satte hun fokus på, hvordan det at sætte gode grænser starter med den anerkendende kontakt til barnet. Hun viste, at det ikke kun handler om at sætte grænser, men om at tage lederskab med afsæt i vores forbindelse til barnet.

Rikke talte ærligt og jordnært ind i den virkelighed, som mange forældre står i, og hendes pointer gav både stof til eftertanke og konkrete redskaber til hverdagen. Samtidig formåede hun at skabe et rum, hvor forældreskabet blev mødt med omsorg, forståelse og inspiration.

Rikkes stemme var helt rigtig til ForældreForum - som netop handler om at give forældreskabet fokus, nærvær og omsorg.

Maria Jørgensen Eldon
Kirke- kulturmedarbejder, Emdrup Kirke

Vi har kun fået positive tilbagemeldinger – og vi vil gerne gentage succesen.

Vi havde Rikke Winckler til at holde foredraget ”Kunsten at sætte kærlige grænser” og vi kunne alle nikke genkendende til de mange eksempler som Rikke fortalte om.

Det var godt at høre om en god måde til, hvad man kan gøre for at undgå skældud, både i institutionen og derhjemme. Det var super god inspiration og virkelig mange gode tips.

Vi oplevede stor opbakning fra forældrene, der deltog, foredraget var godt, og Rikke var positiv og fyldt med god humor.

Sidsel Vang
Områdeleder, Børnehusene Fredensborg

Jeg kan slet ikke kan få armene ned af begejstring

Jeg vil bare lige vende tilbage og sige tak for en dejlig og inspirerende aften i dit selskab. Både personale og forældre har fået lige præcis det lille hint eller spark bag i til at finde nye veje til at tackle og møde konflikter i hverdagen med ”vores” skønne unger.

Eva Lykke Paulsen
Pædagogisk Leder, Enighedens børnehus, København

Et humoristisk, klogt og omsorgsfuldt foredrag

Det er fyldt med knivskarpe betragtninger og letgenkendelige eksempler fra hverdagen. Foredraget bygger blandt andet på viden om, hvordan børns hjerner udvikler sig og er samtidig krydret med gode, lavpraktiske råd – lige til at omsætte i en travl børnefamilie.

Tanja Espersen
Formidler, Varde Bibliotek

Foredraget gav aha-oplevelser

Vi har haft Rikke Winckler til en ”Drop skæld ud” aften i vores dagtilbud. Det var en rigtig givtig og spændende aften, med en del aha’er som skabte eftertænksomhed – og fortalt på en humoristisk måde!

Vi kan nu bruge det i vores hverdag i dialog med forældrene, og også i sparring med hinanden som personale, til at få den bedst mulige kommunikation med børnene, så de gerne vil samarbejde med os voksne!!

Sussi Kring
Daglig pædagogisk leder, Børnehuset Cirklen

Rikke har inspireret os

Rikke Winckler har med humor og alvor inspireret både personale og forældre til at reflektere over forældrerollen og kom med rigtig mange værktøjer til hverdagens små udfordringer med små børn.

Mange forældre er i ugerne efter foredraget kommet ned i vuggestuen og fortalt, at de har prøvet Rikkes fif… Og at det virker!.

Louise Jeppesen
Leder, Sct. Georggårdens Vuggestue, Holte

Alle gik hjem lidt klogere

Vi inviterede Rikke til at holde oplægget “Forstå dit 0-3-årige barn” for forældrene i dagplejen.

Vi valgte netop Rikke, fordi hun deler det samme faglige fundament som os i dagplejen.
Forældrene gav udtryk for, at det havde været en rigtig god aften, hvor Rikkes levende formidling både skabte “aha”-oplevelser og gav anledning til mange gode grin. Alle gik hjem lidt klogere – og med en større forståelse for vores herlige og finurlige små mennesker.

Jeg kan anbefale Rikke, hvis der er behov for et godt og fagligt input til forældre i dagtilbud.

Tove Nedergaard
Leder af dagplejen, Billund kommune

Vores hus har fået et bedre samarbejde

Da Rikke kom ind i vores hus for at holde foredrag var det som om hun med det samme kunne mærke rummet og stemningen.

Rikke fulgte forældrenes behov og var meget behagelig i sin tilgang og utrolig lydhør. Efterfølgende kan vi mærke at både personale og forældre har reflekteret over de vejledninger Rikke gav og dette har givet vores hus et bedre samarbejde og trods udfordringer man kan stå i, så kigger man lige tilbage på Rikkes ord og får dermed fokus igen.

Kristina Hattel
Institutionsleder, Udflytterbørnehaven Høbjerg

Vi takker Rikke mange gange for det fantastiske foredrag, som uden tvivl har gjort en forskel.

Børnehuset Solstien og Tryllestien inviterede Rikke Winckler til et fælles forældre foredrag om at sætte kærlige grænser. Rikke fik på sin egen humoristiske og let forståelige måde formidlet teoretisk viden om børns generelle udvikling og deres behov for grænsesætning, og hvordan man som forældre kan være flokkens leder og sætte grænser på en kærlig måde.

Mange forældre sad og grinte, smilte og nikkede genkendende til de eksempler, Rikke tog op under foredraget. Rikke formåede at integrere evidensbaseret forskning om bl.a. børns hjerner, og eksempler fra hverdagen på et niveau, så det var let forståeligt.

Rikke er god til at bruge sig selv i sine eksempler, hvilket gør det hele meget mere autentisk.

Jasmina Potas Jensen
Souschef, på vegne af ledelse og personalet i Solstien og Tryllestien.

Et utroligt enkelt oplæg fyldt med engagement og humor

Aldrig har jeg mærket og set så mange aktive forældre til forældremødet i dagplejen som foredraget med Rikke Winckler. Et genkendeligt foredrag for alle der står med ansvar for små børn. Dagen efter mødet var forældrene allerede i gang med afprøvningen af de nye fif, og de virkede.

Ulla Hansen
Dagplejeleder, Brønshøj/Vanløse, København

Med stor positivitet og masser af humor

Vi har været så heldige, at have haft besøg af Rikke fra Forældresparring. Med stor positivitet og masser af humor, gav hun forslag og redskaber til de fremmødte forældre, i forhold til alternativer til skæld-ud. Den store flok fremmødte forældre gik fra foredraget med fornyet mod på at tage en konflikt med deres børn. Rikke var imødekommende og behagelig at arbejde sammen med, vi kan kun give Rikke vores varmeste anbefalinger.

Merete Trap
Frederikshavn Bibliotek

Rikke Winckler formår at afpasse niveau og sprog efter målgruppen

Vi har oplevet Rikke Winckler som en foredragsholder, der er meget levende og inddragende, og som formår at afpasse niveau og sprog efter målgruppen, som var en bred forsamling af fagprofessionelle og forældre.

Finn Abrahamsen
Leder, Børnehuset Spiloppen, Hedensted

Vil du booke et foredrag?

For forældre, personale, institutioner? Det er op til dig.

Skriv en mail til hej@foraeldresparring.dk så finder vi sammen en mulig dato.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag min E-bog:

“Sådan får du dit barn til at høre efter”

Fornavn:

E-mail:


Du bliver samtidig skrevet op til mit nyhedsbrev, som er spækket med tips til dagligdagslivet med børn

logo for opdragelse med hjertet toddler
Tilmeld dig mit nye Toddler kursus

Få adgang til et bibliotek med viden og konkrete værktøjer til Toddler​

Dørerne lukker d. 8. juli