Episode 45, Jeg er god nok, du er god nok

Episode 45, Jeg er god nok, du er god nok

3. oktober 2023

 

Føler dig dig i fra tid til anden utilstrækkelig? Tvivler du en gang i mellem på, om du gør det godt nok? Om du er god nok? I rollen som forælder og i livets andre sammenhænge?

"I min optik er det et vilkår, at vi kan komme til at føle os utilstrækkelige i perioder. Men der stor forskel på at tænke, at man har gjort noget forkert og at føle sig forkert. Det sidste er selvsagt det værste."

 

Jeg spurgte i sidste uge på min Instagram “Når du nu føler dig forkert, hvad siger du så til dig selv? Hvordan møder du så dig selv?”

Der kom nogle gode svar ind, som jeg vil dele herunder:

“Jeg tænker, at jeg gør mit bedste.”

“Jeg reflekterer over, hvad jeg kan gøre anderledes.”

“Jeg gør det altid så godt, jeg kan, og jeg er opmærksom på de fejl, jeg synes, jeg laver, og det er et skridt på veje.”

“Jeg er bare et menneske.”

“I morgen er der en ny dag, hvor jeg kan gøre det anderledes.”

Det er gode eksempler på nogen, der føler, at de har gjort noget forkert uden at blive væltet totalt af det. De kan holde det lidt ud i udstrakt arm. 

Men der er også en del af os, der en gang imellem tænker nogle helt andre tanker:

“Det er også bare mig, den er helt glat med. “

“Jeg duer ikke til noget som helst.”

“Jeg burde kunne styre mig selv noget bedre.”

“Der er ingen, der elsker mig.”

“Jeg kan nemt erstattes.”

“Jeg er en dårlig mor.”

“Jeg burde kunne gøre det bedre.”

Hvis det er de tanker, der får fat i os, så bliver det virkelig hårdt, og vi kommer virkelig meget efter os selv. Og når vi så synes, at vi burde lade være med at tænke sådan om os selv, så får vi dobbelt op på selvhad. 

I denne podcastepisode giver jeg plads til de dele af os, der ikke føler os gode nok. 

 

Jeg giver dig gode råd og øvelser, du kan bruge, når du bliver ramt af følelsen af at være forkert.

Lyt med her: